Søpavillonen: Vi søger garderobepersonale med sans for service og ansvar

Deltid & Fleksjob @Job- og Erhvervsservice
  • Opslået dato : 6. oktober 2026
  • Deadline : 18. oktober 2026
  • Set af 84
Ansøg via e-mail

Jobannonce

  • Job ID 5564
  • Uddannelsesniveu  Ufaglært

Stillingsbeskrivelse

Har du lyst til at være en vigtig del af gæsternes oplevelse hos Søpavillonen/Natten? Vi søger engagerede og servicemindede medarbejdere til vores garderobe.

Tidligere erfaring fra garderobe, servicebranchen eller kundekontakt er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er ansvarsbevidst, positiv og trives i et travlt miljø med mange mennesker.

Vi tilbyder et livligt og spændende arbejdsmiljø i et hus, hvor dagene sjældent ligner hinanden. Udover at være en natklub med høje ambitioner driver vi også restaurant Babylon og afholder forskellige koncepter som Babylon Chess Club og Fireside Talks samt en lang række events og private arrangementer.

Som garderobemedarbejder er du med til at sikre, at vores gæster får en god start og afslutning på deres besøg. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte modtagelse og udlevering af overtøj og ejendele, håndtering af garderobesystemet samt at yde venlig og professionel service til vores gæster.

For nye medarbejdere med ingen eller begrænset erfaring sørger vi naturligvis for en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaven. Du får adgang til vores læringsplatform via en app, hvor du finder instruktionsvideoer, personalehåndbog og relevant information om arbejdspladsen. Det forventes, at alle medarbejdere bruger appen løbende for at holde sig opdateret på procedurer og nye informationer.

Der er rig mulighed for at udvikle sig i huset og på sigt prøve kræfter med andre arbejdsområder, hvis man ønsker det.

Vi tilbyder både korte og lange vagter. Arbejdstiden ligger primært om aftenen og natten, særligt i forbindelse med natklubbens åbningstider, men også ved private selskaber, events og særlige arrangementer.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team hos Søpavillonen/Natten, så send din ansøgning og dit CV til alex@soepavillonen.dk.

Lignende stillinger