Oversigt
-
Stillinger 5
-
Set 33
Beskrivelse af Virksomhed
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere.
Vi har mere end 25 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af høj kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi har forskellige jobtyper i DUOS. Her får du et indblik i hvad stillingsbetegnelserne dækker over, når du søger job i DUOS.
Ledsager: Som ledsager hos en borger med en funktionsnedsættelse, er din væsentligste opgave at ledsage borgeren til aktiviteter uden for hjemmet. Borgeren vælger aktiviteten – det fx kan være at gå på biblioteket, at handle, at blive ledsaget til frisør/motion eller en tur i teatret. Hvis du gerne vil være ledsager, skal du selv holde af at komme rundt i naturen eller bydelen, på små udflugter, som er valgt af borgeren.
Respiratorisk hjælper: Som respiratorisk hjælper arbejder du typisk i vagter af 12 timers varighed – både dag og nat. Du er tæt på borgeren og denne familie og hjælper med forskellige dagligdagsopgaver herunder ofte personlig pleje af borgeren. Du skal certificeres for at kunne arbejde som respiratorisk hjælper. Dette kursus tager du på en af landets tre respiratoriske centre. Du får løn under oplæringen.
Mentor: Som mentor yder du specialpædagogisk støtte til unge under uddannelse på en længerevarende uddannelse. Du bistår med støtte som er knyttet direkte til borgerens vanskeligheder / funktionsnedsættelse med komme i mål med uddannelsen, men ikke med at løse opgaverne. Du er derfor med på Universitet eller i hjemmet, hvor du tager noter, laver kalender aftaler m.v. Meget ofte ønsker eleven/den studerende en mentor fra samme uddannelsessted..
Handicaphjælper indenfor det specialiserede socialområde: Som handicaphjælper ansættes du i job, hvor du aflaster pårørende til børn eller voksne med en funktionsnedsættelse. Vores job er mangfoldige og omfatter blandt andet opgaver med pasning af børn og unge i et nærmere antal timer dagligt, transport til og fra aktiviteter, hjemmetræning og meget andet. Her finder du stillinger som indimellem kræver, at du er pædagogisk uddannet, men de fleste stillinger er ufaglærte.
Før du søger job i DUOS
Inden du søger job i DUOS skal du oprette en profil og et log-in på mitduos.dk. Her kan du se alle ledige jobs og nemt søge de job, som tiltaler dig. Hvis du allerede er ansat i DUOS eller tidligere har oprettet en profil, skal du ikke oprette en ny profil, men bruge det log-in, som du allerede har.
Ring til os direkte på:
Hovednummer: 36 34 79 00
Ledsagelse: 36 34 81 28
Det Specialiserede Socialområde: 36 34 49 81
SPS (Specialpædagogisk støtte): 36 34 49 83
BPA (Borgerstyret personlig assistance): 36 34 49 89
Respiratorisk overvågning: 87 43 47 00
Rekruttering: 36 34 49 90