Jobannonce
-
Job ID 1404
-
Uddannelsesniveu Ufaglært
Stillingsbeskrivelse
Brænder du for kommunikation og relationsopbygning? Kan du se dig selv i et job, hvor du har en god løn og selv planlægger dine arbejdsdage? Og har du lyst til at gøre en forskel for Danmarks natur? Hvis du har brug for et studiejob, sommerjob, supplere med flere timer eller er fleksjobber, så har vi det perfekte job til dig.
Lige nu søger vi kampagnemedarbejdere til med ansvar for at hverve nye medlemmer til Danmarks Naturfredningsforening i hele landet.
Vi tilbyder
- 150 kr. i timen
- Resultatbaseret bonus uden loft
- Gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsuge
- Gennem vores introforløb og uddannelsesmoduler sørger vi for, at du får de færdigheder, der skal til for at kunne løfte opgaven
- Du får på daglig basis ledelsesmæssig støtte og teknisk support i form af vores ruteplanlægningsværktøj
- Et arbejde, hvor du ud over den gode løn og fleksible vilkår gør en forskel for den danske natur
Om arbejdet
Som kampagnemedarbejder i Fundraising-Partner skal du via vores dør-til-dør-tilgang hverve nye medlemmer for Danmarks Naturfredningsforening. Det er en deltidsstilling, hvor du selv tilrettelægger din arbejdsuge. Du skal arbejde minimum 9 timer, men har mulighed for at tage flere vagter og 6-timers vagter i weekenden. Du bestemmer selv hvilke dage.
Vi arbejder i tidsrummet 16-19 mandag til fredag og weekender mellem 12 og 18.
Før du starter, får du en grundig introduktion til Danmarks Naturfredningsforening, og hvordan du holder styr på, hvem du har talt med, og hvem du evt. skal besøge igen.
Din første vagt vil være sammen med vores oplæringsansvarlig, som vil sikre, at du lærer, hvordan man skaber den gode samtale.
Om dig
Vi søger en person, som har empati, og som formår at møde andre mennesker i øjenhøjde. Vi har ikke krav om uddannelse eller erfaring, men det er en fordel at have erfaring med kommunikation. Derudover forventer vi, at du kan tage initiativ, være ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
Om Fundraising-Partner
Fundraising-Partner er specialiseret i privat fundraising. Vores mål er at hjælpe velgørende organisationer og foreninger med at få flere medlemmer og udvikle stærke medlemsrelationer. Vores tilgang er baseret på datadrevet dør-til-dør medlemshvervning og datadrevet digital kommunikation.
Send din ansøgning, video eller skriftlig, til kontakt@fundraising-partner.com og fortæl om, hvordan du ser dig selv i jobbet, samt hvad dine styrker er.
Hør mere om jobbet på tlf. 61 48 26 35.