Hjælpemidler

Formålet med at yde tilskud til hjælpemidler er at understøtte, at ledige, sygemeldte og personer med handicap kan få og deltage i beskæftigelsestilbud samt opnå eller fastholde et almindeligt arbejde. Hjælpemidler er undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

For at kunne få et hjælpemiddel er det en betingelse, at det er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at det pågældende hjælpemiddel kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Det er også en betingelse, at hjælpemidlet ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

Læs mere om Hjælpemidler og støttet ordninger her: https://www.cabiweb.dk/lovstof/hjaelpemidler/