Deltidsmedarbejder til konferencer og eventkoordinering hos Byens Ejendom. 20-25 timer/uge
Deltid & Fleksjob @Job- og Erhvervsservice indrykket for 4 uger siden Kortsliste Ansøg via e-mailJobannonce
-
Job ID 3473
-
Uddannelsesniveu Ufaglært
Stillingsbeskrivelse
Der er som udgangspunkt tale om en ordinær stilling, som alt efter de kompetencer du kommer med, indledes med tre måneder, hvor der gives tilskud til lønnen.
Byens Ejendom er en virksomhed, der formidler viden og netværk inden for byggeri, ejendom og byudvikling. Vi driver en hjemmeside med artikler og nyhedsbreve og arrangerer konferencer, hvor
fagfolk mødes for at dele erfaringer og viden.
Vi søger nu en deltidsmedarbejder til at støtte vores konferencechef med planlægning og afvikling af konferencer. Der kan på sigt blive mulighed for fuldtidsansættelse, i takt med virksomhedens udvikling – men det er helt i orden, hvis du primært er interesseret i en deltidsstilling.
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og du vil få en alsidig rolle med både planlægnings- og praktiske opgaver i forbindelse med vores konferencer:
1. Booking af talere og konferencesteder
• Assistere konferencechefen med at finde og kontakte oplægsholdere til vores konferencer
• Være vedholdende og struktureret – det kræver ofte flere opkald og mails at få de rette folk i kalenderen
• Hjælpe med at booke konferencesteder og sikre, at rammerne, forplejningen og faciliteterne passer til arrangementet
• Søge nye lokationer uden for København, når vi afholder konferencer i fx Aarhus, Aalborg eller Odense
2. Praktisk og administrativ afvikling af konferencer
• Sørge for alt det praktiske: navneskilte, program, forplejning, teknisk udstyr, vingaver til talere, roll-ups mv.
• Sikre at konferencestederne er klar til at modtage deltagere og foredragsholdere
• Hjælpe til under selve konferencen og være med til at præsentere programmet og talerne
• Have kontakt til deltagere og oplægsholdere før, under og efter arrangementerne
3. Kommunikation og markedsføring (bonusopgaver)
• Det er et plus, hvis du har flair for markedsføring, sociale medier eller salg, og kan bidrage til at promovere vores konferencer og nyhedsbreve
Hvem er du og hvad leder vi efter hos vores kommende medarbejder?
Vi er på udkik efter en person, der:
• Er struktureret, ansvarlig og god til at bevare overblikket
• Trives med at tale med mange forskellige mennesker
• Kan stå foran et publikum og præsentere på en imødekommende måde
• Har lyst til at tage ansvar og følge opgaver helt til dørs
• Gerne har interesse for byggeri, ejendom eller byudvikling
Erfaring med eventplanlægning, kundekontakt eller administration er en fordel – men ikke et krav, så længe du har det rette gåpåmod og lyst til at lære.
Praktisk information
• For mere info om Byens Ejendom, se her: www.byensejendom.dk
• Arbejdssted: Ordrupvej 141, 2920 Charlottenlund
• Der er mulighed for ”remote” – hjemmearbejde efter aftale
• De fleste konferencer foregår i Storkøbenhavn, men der vil også være konferencer i Århus, Odense og Ålborg og du skal derfor være indstillet på enkelte rejsedage
• Stillingen er som udgangspunkt 20-25 timer om ugen
Lyder det som noget for dig? Send et målrettet og motiveret CV til Dorthe Ingemann Ernst, Job- og Erhvervsservice | Jobcenter Gentofte – mail: die@gentofte.dk senest d.18.november.
Vær opmærksom på at der afholdes samtaler løbende, så send os dit CV snarest muligt.

